Skirute i Bidstrup Skovene
Skiruten er en rundtur på i alt ca. 6 km med udgangspunkt fra P-pladsen i Storskoven. Ruten er ikke afmærket, så man skal blot følge de trukne spor. Sporene bliver lejlighedsvis fornyet.
Du er også meget velkommen til at køre på ski rundt i skoven uden for den trukne rute. Er der sparsomt med sne, får man mest ud af at følge de plane arealer - eksempelvis et plant græstæppe eller skovveje og -stier. Her skal der ikke så mange centimeter sne til, før det vil være farbart for en tur på ski.