Følg ruten i appen Naturlandet Lolland-Falster, så får du endnu flere oplevelser undervejs! Du finder ruten under "Områder i Naturlandet" og kategorien "Vestlolland" i appen.
Ringstien er blevet til i samarbejde mellem Lolland Kommune og Naturstyrelsen. I alt 96 hektar jord er udlagt til nye naturområder med skove og enge. Ringstien binder det hele sammen, og mange spændende og rekreative muligheder langs med stien gør oplevelsen helt unik for store og små.
Ringstien kan befærdes af langt de fleste, men der kan være lidt udfordringer for nogle brugere. På linket i bunden kan du se et kort med lidt teknisk information; bomme som kan passeres hvis man har en nøgle, klaplåger, broer og lette eller lidt stejlere bakker.