Dyrehaven

Skanderborg Slot blev af Frederik 2. udbygget fra en middelalderlig kongeborg til at blive et prægtigt renæssance-jagtslot. Slottets Dyrehave var et indhegnet område, hvor der var udsat vildt, som blev anvendt, når kongen tog ophold på slottet. Dyrehaven må ikke forveksles med Den Skanderborgske Vildtbane, som var kongens private jagtdistrikt, og som bl.a. omfattede hele Søhøjlandet. I kombination med Vandreruten Aarhus-Silkeborg (rød) kan der laves en rundtur i den sydlige del af den kongelige Dyrehave ved Skanderborg Slot på 3,2 km. En stor del af turen går langs bredden af Skanderborg Sø. Vandspejlet i Skanderborg Sø blev sænket ca. 1 meter i 1931. Når du går på den del af rundturen, som går langs søbredden, går du virkeligheden på den historiske søbund.