Rytterbjerg ved Kongskilde
Vandrerute på ca. 2 km.
Start på P-pladsen på Suserupvej.
På den sydlige del kan du gå i det bratte terræn på Gl. Rytterbjerg. Arealerne langs stien er fine overdrev med en righoldig flora. Vis hensyn til de græssende dyr og husk at holde hunden i snor. Neden for bakken kan du koble dig på en af de andre ruter i området.
Nord for Suserupvej - på Ny Rytterbjerg - går ruten rundt om en af søerne, der er anlagt efter, at grusgravningen ophørte i 1988. Her kommer du forbi en af egnens mest populære hundeskove, hvor du kan lade din hund løbe uden snor, - men stadig under fuld kontrol.